Vedtægter for Seniorklubben Islands Brygge (SKIB)
§1 Navn og hjemsted:
Klubbens navn er Seniorklubben Islands Brygge (SKIB), og den er stiftet d. 25. juni
2026.
Klubbens hjemsted er Islands Brygge, 2300 København S
§2 Formål:
Klubbens formål er at skabe et aktivt netværk for seniorer (+ 65) på Islands
Brygge.
Klubben skal være et samlingssted i nærområdet, hvor seniorer /fuldtidslivsnydere
mødes til socialt samvær i form af aktiviteter for klubbens medlemmer og ledsagere.
Aktiviteter kan være: kulturarrangement, motion, strikke og håndarbejde, madklub,
maling, keramik, bordtennis, bridge m.m
.
§3 Medlemmer:
Seniorer bosiddende i Københavns kommune
Klubbens primære målgruppe er seniorer med tilknytning til Islands Brygge.
Som medlem kan også optages medlemmers ægtefælle, samlever eller fast ledsager.
Indmeldelse foregår via klubbens administration eller direkte kontakt til bestyrelsen.
§4 Generalforsamling
Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen, der indkaldes med mindst 14
dages varsel.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal med følgende
standarddagsorden:
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning om det forløbne år
Godkendelse af revideret årsregnskab
Behandling af indkomne forslag
Fremlæggelse af budget og aktivitetsprogram.
Fastsættelse af medlemskontingent
Valg i henhold til vedtægten
Eventuelt
Medlemmer, der er i restance, har ikke stemmeret på generalforsamlingen.
Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Valg og afstemninger skal
være skriftlige, hvis blot én stemmeberettiget forlanger det. Der kan stemmes ved
fuldmagt.
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i
hænde senest 8 dage før afholdelsen.
§5 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens beslutning eller senest
4 uger efter, at mindst 1/3 af klubbens medlemmer skriftligt og motiveret har
begæret det. Indkaldelse med angivelse af dagsorden tilsendes medlemmerne pr.
email mindst 14 dage før afholdelsen
§6 Bestyrelse
Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges af
generalforsamlingen for 2 år ad gangen og afgår efter tur med 2 i lige år og 3 i ulige
år.
Generalforsamlingen vælger 2 bestyrelsessuppleanter, 1 revisor og 1
revisorsuppleant, alle for 2 år ad gangen.
Bestyrelsen konstituerer sig for 2 år ad gangen med:
Formand
Næstformand
Kasserer
Sekretær?
§7 Klubben tegnes
Klubben tegnes af formanden på vegne af bestyrelsen. Bestyrelsen kan uddelegere
opgaver til øvrige bestyrelsesmedlemmer. Kassereren skal håndtere de praktiske
forhold vedrørende klubbens ind- og udbetalinger
§8 Regnskab
Regnskabsåret er 1. januar – 31. december. Regnskabet skal være revideret inden
generalforsamlingen.
Årskontingentet fastsættes af generalforsamlingen og forfalder til betaling efter
påkrav umiddelbart herefter.
Ved Klubbens dannelse vælger to medlemmer til kritiske revisorer.
Når klubben er etableret som § 6 seniorklub i Københavns Kommune får klubben
en af Københavns Kommune godkendt revisor
§9 Kontingent
Kontingent fastsættes på generalforsamlingen
Kontingentet udgør mellem 100-600 kr. pr år. Kontingentet betales hvert år i januar
og ved indmeldelse i klubben i løbet af året.
Der er rabat for ledsagere.
Ved manglende betaling – udmeldes man automatisk efter påmindelse.
§10
Kommunikation til medlemmer
Bestyrelsen kommunikerer til medlemmerne via nyhedsbrev om foreningens
aktiviteter på Dueslag på biblioteket, Foreningshjørnet og Kulturhuset
§11 Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan kun ske på den ordinære generalforsamling, når det fremgår
af den bekendtgjorte dagsorden, og når det vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer